En eftermiddag sad to gode venner og sludrede over en kop kaffe. Som det ofte før var sket, bevægede samtalen sig ind på gamle minder og gode anekdoter. Vennerne, der havde kendt hinanden i årevis, morede sig ved alle de gode situationer, de sammen havde oplevet. Noget, den ene havde glemt, stod klart hos den anden. Det slog dem, at det var temmelig svært at holde styr på alle de minder og oplevelser, som de to sammen havde skabt årene igennem. Kærester var kommet til, siden også børn - og med alt det dejlige var mindekartoteket kun vokset.
”Hvordan var det nu lige, det var,” var en sætning, man ofte hørte, når de to venner, deres familier og børn var samlet. Og så blev jagten sat i gang efter billeder og film fra situationen – men billederne lå gerne hulter til bulter i forskellige albums eller var gået tabt på gamle telefoner. Men så opstod en god idé: At samle alle de gode minder i en videobog; én for ethvert minde og enhver god stund. Brylluppet, ferien til Spanien, sommerfesten, de små poders første år og mors 60-års fødselsdag.
Dette var kongstanken til Videobogen, og i dag er vores gode idé realiseret og blevet til dét, du her ser – et stort sortiment af forskellige videobøger, der alle har samme formål: At samle folk, sprede glæde, varme og ikke mindst: At gøre minderne levende på ny.
Holdet bag Videobogen består af engagerede og interesserede mennesker, der deler en fælles passion for at skabe et godt produkt, der kan både samle folk og skabe glæde – og ikke mindst gøre det nemmere at huske alle de dejlige minder, man skaber livet igennem. Vi udarbejder videobøger til alle anledninger, og hvis du ikke kan finde lige præcis det produkt, du ønsker dig, er du altid velkommen til at kontakte os.
Videobogen – til både privat og handel
Videobogen appellerer til det private marked, og vi er stolte af at kunne bryste os af, at vi er den eneste virksomhed i landet, der har udviklet videobøger til privatmarkedet. Vores ønske er dog at kunne appellere til flest mulige brugere, og derfor tilbyder vi også videobrochurer til faggrupper, virksomheder og andre, der kunne have interesse for at bruge videobrochuren som et aktivt redskab i deres markedsføring.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til os eller vores produkter.